10. januar 2012

Hjemmelavet humus

Åh ja! Jeg lavede hjemmelavet humus idag, og det smager bare SÅ godt. Jeg har prøvet at lave det før, så det var ikke så svært. Det tager dog ret lang tid, men det blev rigtig lækkert. Jeg har den bedste opskrift, som jeg nu vil dele med jer, da jeg næsten syntes i skal prøve det.


Ingredienser:
200 g tørrede kikærter
evt. bouillon, 3 laurbærblade el. krydderurter til kogning
3 spsk tahin
1 fed presset hvidløg
2-3 spsk friskpresset citronsaft
1 tsk stødt spidskommen
ca 1 1/2 dl kogevand fra kikærterne el. vand
salt og cayennepeber

lidt olivenolie og evt. paprika og persille til pynt
pitabrød til servering

Sådan gør du:
- Udblød kikærterne natten over i rigeligt, koldt vand, kasser vandet og kog dem i 2-3 timer i nyt vand tilsat "smag" efter efter eget valg. De skal være heeeeelt bløde. Tilsæt evt. salt til sidst, hæld vand fra og gem det.
- Blend ærterne med en stavblender eller i en foodprocessor med de øvrige ingredienser, smag til.
- Anret på tallerken, fad eller i skål og dryp olie over, drys evt. med paprika og lidt hakket persille.

Tahin er ikke noget man normalt kender, dog er det alligevel nemt at få fat i. Det kan fås i f.eks. Kvickly, der hvor der også står alle de økologiske ting.

For at gøre den lidt mere spændende lavede jeg en dejlig salattopping, som der også lige kommer en opskrift på.

Ingredienser:
200 g søde tomater
150 g agurk
200 g rød peberfrugt
1 spsk hakket rødløg el. løg
hakket persille, mynte el. koriander til pynt

Dressing
1 spsk friskpresset citronsaft
1 spsk god olivenolie
1 fed presset hvidløg
1 nip kanel
evt. 1/2 tsk sumak
salt og friskkværnet peber


Sådan gør du:
- Skær tomaterne i små terninger og afdryp dem i en sigte. Skær agurkerne igennem på langs og udkern den med en teske, skær den i små terninger. Fjerne kernerne og skær peberfrugten i små terninger. Bland alle grøntsager og løg.
- Bland dressingen og vend den i salaten lige før serveringen, smag salaten til.
- Anret salaten på humussen eller server den ved siden af.

Dog anede jeg ikke hvad sumak var, og valgte derfor at droppe den. Jeg havde heller ingen persille, så det droppede jeg også.

Men alt i alt er den en rigtig lækker opskrift, og i skulle til at prøve den!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar