Jeg elsker at stå på ski. Virkelig. Første gang jeg prøvede det var jeg 6-7 år. Vi var på skiferie hvert år, indtil jeg var omkring 10-11 hvor vi så holdte en pause på nogle år. For ca. 3 år siden tog vi så på skiferie igen, og jeg var bare så glad. Hvert år glæder jeg mig til at komme afsted. Mine forældre var begyndt at snakke om at have droppet skiferien i år, men det var jeg stærkt modstander af. Jeg vil have min skiferie!
Men på den her skiferie fik jeg en "oplevelse" som jeg ikke havde regnet med. Endda en rigtig skræmmende en af slagsen. Det skete en af de sidste dage, hvor vi var på en tur ned af et andet bjerg end det vi normalt stod på, og stod i kø for at komme op med en gondol. Alt var fint, og vi hyggede os, men så skete der det at en mand nogle meter fremme, fik hjertestop. Der kom egentlig ikke nogen panik i køen, og der gik nogle minutter før man fandt ud af hvad der skete, men da jeg så fandt ud af det, blev jeg rigtig skræmt og ked af det. Selvom jeg ikke kendte manden, havde jeg det rigtig dårligt med det. De begyndte at give ham førstehjælp, og redningshelikopteren kom. Jeg nåede ikke at se hvad der videre skete, da vi blev gennet videre i køen, men nogle andre, som dem jeg var sammen med, kendte kom forbi det samme sted omkring 10 minutter efter os, og så så at manden blev kørt væk, pakket ind i sådan en lig-pose. Jeg kan slet ikke forklare hvilken følelse det gav mig da jeg fik det af vide. Man tænkte om man kunne have gjort noget for at hjælpe. Men svaret er vel nej. De fik jo fat i en læge rigtig hurtigt, og alt det, men alligevel gik det galt. Det mindede bare en om hvor sårbart livet er, og hvor hurtigt alt kan forsvinde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar