Smil til verden

Jeg får tit at vide at jeg er et meget smilende menneske, og at det smitter af på andre. Det tager jeg som et stort kompliment, for hvad bedre findes der end at gøre andre glade?
Jeg går tit og smiler til dem der går forbi mig, sådan helt random, og tit får man intet smil tilbage. I stedet kigger de på en, som om man er sindssyg. Men hvorfor gør man det? Der er jo intet galt i at være glad og smile til verden. Der er et eller andet der, der er blevet misforstået. Venlighed overfor fremmede mennesker, virker unormalt, men det burde det jo ikke. Stort set alle tror der er bagtanker ved det. Det ved jeg, fordi jeg selv har de "fordomme".  Jeg syntes da også det er mærkeligt, hvis der pludselig er nogle der er "over venlige". Og det syntes jeg er synd. Vi burde stole mere på vores medmennsker. Ikke være så mistroiske hele tiden. Det vil jeg i hvert fald prøve, og vil i min kamp håbe på at andre vil følge med.